Der er igennem tiden produceret dukker i en lang række materialer. I flæng skal nævnes træ, halm/strå, papier-mâché, stof, metal, læder, terracotta, porcelæn, fajance, filt, celluloid, plastic osv..

De mest gængse jeg ser og reparerer (minus celluloid), er:

Porcelæn

Porcelæn er lavet af kaolin, kvarts og feldspat, formet, tørret og derefter brændt ved 900-1600 °C. En porcelænskunst opstod i Kina i 7. århundrede, og under Ming-dynastiet (1368-1644) blev kinesisk porcelæn en stor eksportvare. Ca. 1600 opstod der efter kinesisk forbillede en porcelænsindustri i Japan, og i 18. århundrede eksporteredes kinesisk porcelæn til hele verden gennem de østasiatiske kompagnier.

Komposit

Komposit er et materiale som er en sammensætning af forskellige materialer, hvilket forårsager at produktet får bedre egenskaber. Til dukkefremstilling har man tilstræbt at materialet skulle være både lettere og stærkere end porcelæn. Som hovedregel benyttede man lim med et fyldmiddel.

Plastic

Plastic er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, der normalt fremstilles af olie fra undergrunden. Efter 2. verdenskrig overtog forskellige typer af plastic celluloidens rolle i dukkefremstillingen.

Celluloid

Celluloid er et hornagtigt og formbart stof af nitrocellulose og kamfer der er er yderst brandfarligt. Det blev patenteret den 15. juni 1869 af John Wesley Hyatt fra New York, og er blevet benyttet til dukkefremstilling fra sidst i 1860'erne og indtil første halvdel af 1950érne da det blev erstatter af plastic. - Celluloiddukker går MEGET nemt i stykker, og de er derfor en dukketype jeg IKKE reparerer.

Heubach Köppelsdorf

Denne dukke er knapt 80 år gammel. Den er ved at få en meget nænsom restaurering, og skal samtidig have udskiftet elastikkerne.

Indvendig ser man det sindige system der ligger bag "Flirting Eyes".